Korets historie

Rechoried har siden 2006 eksisteret under ledelse af Peter Bom – og vi har lavet en masse fede ting! Blandt andet vandt vi førstepræmien ved den internationale korkonkurrence i Randers i 2009. Samme år blev vores debut cd “Calendar Songs” udgivet. I 2011 opførte Rechoired teaterkoncerten “3000sec” for fulde huse i Metronomen på Frederiksberg. Vi har sunget koncert i Den Sorte Diamant i forbindelse med World Aids Day i 2012, og i 2014 udgav vi endnu en cd, hvor releasekoncerten blev afholdt i Rundetårn.

De seneste to år har vi haft travlt med korrejse til Manchester med koncerter og workshops, Hovedstadens Korfestival, julejobs på Reffens Streetfood Marked og indspilning af “Santa Baby” til P8 Jazz. 2019 byder på endnu flere spændende oplevelser og vi glæder os!